Mange husejere går i disse dage og venter på den nye 2020-ejendomsvurdering eller har måske lige modtaget den. Den nye lov, som skal regulere boligbeskatningen fra næste år, er på trapperne, men det er endnu for tidligt at skrive noget endeligt om den, og de 2022-ejendomsvurderinger, som skal danne basis for denne, forventes udsendt senest i 2025.
Derfor drejer denne artikel sig om noget andet, som er meget omtalt i medierne i denne tid, nemlig det store antal forskellige skatteprocenter, som vores kapitalindkomst bliver beskattet med og den store mangel på transparens i skatteberegningen.
Er min skat korrekt?
For en del år siden mødte jeg min tidligere rektor på det gymnasie, hvor jeg i halvfjerdserne blev student. Jeg deltog i et erhvervsfremstød for lokale virksomheder, som stillede sig til rådighed for de studerendes nysgerrighed i forhold til deres studie- og karriereplaner.
Efter arrangementet trak rektor mig til side og spurgte lettere brødebetynget, om det kunne have sin rigtighed, at han, på trods af at han var akademisk og dermed relativt veluddannet, og som underviser og leder var vant til at sætte sig ind i komplekse emner, ikke længere følte sig sikker på, at hans egen beregning af sin og hustruens personlige skat var korrekt.
Jeg gav rektor et henholdende svar om glæden ved, at vi alle uddanner os efter evner, interesser og udvikler komplementære kompetencer, og at vi derfor kunne hjælpe hinanden på tværs af fagområder, hvilket jo også var en del af idéen med arrangementet.
Men når en tidligere departementschef i Skatteministeriet i år offentligt tilkendegiver, at han ikke er i stand til selv at beregne sin personlige skat, bør vores folkevalgte rynke brynene og overveje, om det er holdbart at bede borgerne have tillid til, at skattereglerne er fair, og at Skattestyrelsens IT-systemer har beregnet borgernes skatter korrekt.
Lidt historik
Siden mit møde med rektor har de mange ændringer og overgangsordninger, som er udløst af utallige politiske kompromiser, og som gennem tiderne er gennemført vedrørende personskatterne, udviklet sig på en sådan måde, at man i dag kan risikere at tabe penge ved, at den samme indkomst bliver beskattet med forskellige skatteprocenter gennem årene.
Ved skattereformen i 1987 blev skattesatserne for personskatter flyttet til den nye personskattelov, hvor indkomsten som noget nyt blev delt op i personlig indkomst og kapitalindkomst, hvorefter skatten ikke længere blev beregnet med de samme skatteprocenter. Begreber som bundskat, mellemskat og topskat blev en del af regnestykket sammen med kommuneskat og sundhedsskat. Netto positiv kapitalindkomst blev indarbejdet i beregningsgrundlaget for topskatten på en måde, som især komplicerede beregningen for par, som havde valgt ægteskabet som fundament for tosomheden.
Og man bevarede reglen om det såkaldte skrå skatteloft, som dengang lød således:
“Hvis en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale indkomstskat og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med mere end 68 % af en del af den personlige indkomst, nedsættes indkomstskatten til staten med det overskydende beløb.”
Ved en skatteomlægning i 1995 nedsatte man skatteloftet til 62 %, og fra 1998 og frem til 2009 udgjorde det ca. 59 %.
Folketinget vedtog i 2009 ”Forårspakken”, hvori man gradvist sænkede skatteloftet for personlig indkomst og kapitalindkomst fra 2009 og frem til 2014. Skatteloftet for kapitalindkomst blev over de 5 år sænket til 42 %, hvilket stadig er gældende. Sundhedsskatten blev udfaset.
Skatteloftet skal tillægges kirkeskat for medlemmer af Folkekirken.
Samtidig vedtog man 2 overgangsregler, som også stadig er gældende:
- Kun netto positiv kapitalindkomst over 40.000 kr. (2010 sats, som bliver reguleret efter personskatteloven) (48.800 kr. i 2023) pr. ægtefælle bliver tillagt beregningsgrundlaget for topskat.
- Netto negativ kapitalindkomst kan ikke fratrækkes i bundskatten, men for den del af den netto negative kapitalindkomst, som ikke overstiger 50.000 pr. ægtefælle, fik man gradvist frem mod 2019 et nedslag på 8 % i takt med, at sundhedsbidraget blev udfaset. Dette nedslag gælder fortsat.
Skatteprocenten for og dermed skatteværdien af negativ kapitalindkomst kan således svinge mellem 25 og 42 afhængig af, om og med hvor meget den samlede kapitalindkomst er positiv eller negativ, og om man er gift med sin samlever eller ej.
|
Fradrag i kapitalindkomst |
||
|
Personer med positiv nettokapitalindkomst |
Bundskat, topskat, skatteloft og kommuneskat |
37-42 |
|
Personer med negativ nettokapitalindkomst |
Nedslag i bundskat og kommuneskat |
25-33 |
Lagerbeskatning
Problemerne med de progressive skattesatser opstår for alvor i forbindelse med beskatningen af lagerbeskattede værdipapirer og finansielle instrumenter. De fleste finansielle instrumenter er omfattet af reglerne om lagerbeskatning.
Mange danskere investerer i dag i investeringsselskaber og investeringsbeviser i stedet for at investere direkte i de enkelte værdipapirer.
Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser, som er udstedt af et investeringsselskab, skal beskattes efter lagerprincippet. Indeksfonde og Investeringsforeninger kan også være lagerbeskattede. Når man skal undersøge, om de er lagerbeskattede, kan man søge afklaret, om de udbetaler udbytte. Hvis de betaler udbytte, er de som regel realisationsbeskattede. Hvis de ikke udbetaler udbytte, er de som regel lagerbeskattede.
Er man så uheldig at investere i en investeringsforening, som på skift stiger og falder i værdi fra år til år, risikerer man en marginalbeskatning på 42 % i de positive år og en marginal fradragsværdi på 25 % i de negative år – vel at mærke af den samme indkomst. I det grove eksempel sælger man investeringsbeviset efter 10 års ejertid, uden at det samlet set er steget eller faldet i værdi. Men man har netto betalt op til 17 % i merskat af de årlige værdiudsving i de år, hvor værdipapirerne steg i værdi.
Et af de groveste eksempler på dette stammer fra en sag, hvor skatteyders personlige arbejdsindkomst blev lempet efter den fælles nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. I de år, hvor investeringsbeviserne faldt i værdi, var skatteprocenten nul (0) og i de år, hvor de steg i værdi, var marginalskatteprocenten 42.
Efter lagerprincippet opgør man gevinst eller tab på aktivet som forskellen mellem værdien af aktivet ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse.
Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og aktivets anskaffelsessum.
Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem aktivets afståelsessum og aktivets værdi ved indkomstårets begyndelse.
Forskellige skatteprocenter
Også på andre områder giver anvendelsen af forskellige skatteprocenter, afhængig af om en indkomst er positiv eller negativ, anledning til, at staten tjener penge, uden at skatteyder har opnået en indkomst. Det gælder fx afkast af krypto-investeringer, hvor indtægter bliver beskattet som personlig indkomst med op til 51 %, og tab fratrækkes med satsen for ligningsmæssige fradrag med ned til 25 %.
Der barsles fra politisk hold med et fremtidigt skattesystem med endnu flere forskellige skattesatser. Fx kan det ende med, at den nye top-topskat vil medføre, at de føromtalte 42 % stiger til 47 %.
Ovenstående eksempler viser, at der synes at være behov for en fagligt begrundet skattestrategi, som i højere grad end i dag tager højde for befolkningens behov for forståelse for skattereglerne – fairness om man vil – samt en højere grad af transparens og forudsigelighed i konsekvenserne af valg af samlivsform og investeringsstrategi.
