Beskatning – hvad er op og ned?
Skatterådet har ved en principiel afgørelse for nylig skærpet kursen i forhold til beskatning af kryptovalutaer, bl.a. bitcoins. Landsskatterettens stillingtagen afventes fortsat.
Der findes ingen speciallovgivning på området, men beskatningen følger de almindelige regler i statsskatteloven.
Cryptoassets og kryptovalutaer
Bitcoins er en af flere nye elektroniske betalingsenheder. Cryptoassets omfatter alle aktiver, som anvender blockchain-teknologien eller en af de øvrige teknologier som eksempelvis ”tangle”.
Kryptovaluta er populært sagt de cryptoassets, der er udviklet med henblik på at kunne anvendes som et alternativ til penge. Bitcoins er formentlig den bedst kendte af disse kryptovalutaer.
Systemet understøttes ikke af nogen offentlig myndighed eller centralbank, men er baseret på en direkte – umiddelbart anonym – transaktion mellem to parter tilknyttet et netværk.
En database registrerer de produkt- og serviceudbydere, som accepterer bitcoins som betaling, og der kan via opslag på bitcoin-hjemmesider findes links til en lang række udbyderes hjemmesider.
Prisen på bitcoins afgøres alene af udbud og efterspørgsel uden involvering af pengeinstitutter eller børser. Der sker ikke registrering af konti.
Bitcoins sendes direkte fra en computer til en anden uden mellemled. Opbevaring af bitcoins sker i en digital wallet (virtuel tegnebog) på brugerens computer, det vil sige en almindelig fil. Ihændehaveren af bitcoins har ikke mulighed for at kræve omveksling af sine betalingsenheder til et lands officielle valuta.
Beskatning
Der findes ikke særlige regler om beskatning af bitcoins – kun statsskattelovens almindelige regler. Skatterådet fastslog tilbage i 2014, at det at købe eller eje bitcoins ikke indebærer, at der foreligger en kreditor og en debitor, og der opstår derfor ikke en fordring, en gæld eller en finansiel kontrakt. Herefter finder kursgevinstloven ikke anvendelse i forhold til bitcoins.
Systemet bliver af skattemyndighederne stadig anset for alene at være et betalingssystem, hvis anvendelse som udgangspunkt ikke har nogen erhvervsmæssig begrundelse. Benyttelse af systemet vil således typisk blive anset for at være et udslag af personlig interesse.
Udgangspunktet har hidtil været, at gevinst og tab på bitcoins er indkomstopgørelsen uvedkommende. Der har dog hele tiden efter en konkret vurdering været mulighed for, at gevinst og tab kan blive anset for at være skattepligtig spekulation eller – mere sjældent – næring, idet gevinster i så fald ville være skattepligtige, og tab ville være fradragsberettigede.
Ved spekulation er beskatningsprocenten efter almindelige principper forskellig, afhængigt af om der foreligger gevinst eller tab. Gevinster beskattes som personlig indkomst, og fradrag for tab gives udelukkende som et ligningsmæssigt fradrag.
Skattemyndighederne har for nylig skærpet spekulationsbetragtningen i forhold til bitcoins.
Nuværende praksis
Beskatningsreglerne er fortsat de samme som hidtil – såvel for nærings- som for spekulationsbeskatning – men praksis er skærpet i forhold til spekulationsvurderingen.
Der skal stadig meget til, for at man bliver anset som næringsdrivende med køb og salg af bitcoins og dermed er skattepligtig af den grund – i praksis vil dette formentlig kun gælde professionelle finansielle aktører. Der skal handles ofte og for store værdier, og driften skal være tilrettelagt som den pågældendes næringsvej.
For den almindelige investor i kryptovalutaer er det til gengæld blevet ekstra vigtigt at være opmærksom på reglerne for spekulationsbeskatning, som beskrives nærmere i det følgende.
Skattemæssig spekulation
Spekulation foreligger, hvis den pågældende kryptovaluta er erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Der skal herved være et ikke helt uvæsentligt moment af hensigt om videresalg, og videresalget skal ske med henblik på at opnå fortjeneste. Hvis begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der skattemæssig spekulation.
Efter skatterådets seneste afgørelse fra i år vil der ved salg af kryptovaluta bestå en formodning om, at begge betingelser er opfyldt, hvorefter der indtræder beskatning, med mindre skatteyderen kan bevise, at erhvervelsen er sket af andre grunde end spekulation, herunder at det ikke var meningen, at der skulle ske videresalg.
Fra skattemyndighedernes side vil man ved vurderingen bl.a. se på, om der er tale om en eller flere handler, og hvor lang tid har man ejet de pågældende kryptovalutaer. Lånefinansiering vil typisk medvirke til at øge formodningen om spekulation, og i nogle situationer ser man også på, hvor stor en mængde kryptovaluta, man har anskaffet – ikke bare af bitcoins, men af kryptovaluta generelt.
Hvis der konkret er tale om hyppigt forekommende delsalg og/eller delkøb, og der er tale om ikke helt ubetydelige beløb, vil det i praksis næppe være muligt at løfte bevisbyrden for, at der ikke har foreligget spekulationshensigt. Kryptovalutaer tilhører den art af aktiver, hvor der sjældent erandre anvendelsesmuligheder end salg.
Man kan formentlig stadig argumentere for skattefrihed, hvis bitcoins er købt for at foretage en konkret betaling, eller hvis der kun er købt fx én bitcoin af it-mæssig interesse, men området er snævert.
Konklusion er derfor, at salg af kryptovaluta – herunder bitcoins – nu typisk vil være udslag af skattemæssig spekulation. Gevinsten er herefter skattepligtig som personlig indkomst, og tab vil være fradragsberettiget som et ligningsmæssigt fradrag. Beskatning sker, når gevinst eller tab realiseres, og delsalg opgøres efter FIFO-princippet.
Allerede realiserede gevinster og tab
Skattemyndighederne vil almindeligvis kunne beskatte gevinster, som er realiseret fra og med indkomståret 2015 ved udsendelse af forslag herom inden 1. maj 2019. Hvis gevinster realiseret før 2015 kræves beskattet, forudsætter det, at skatteyderen burde have selvangivet en realiseret gevinst, og at det må anses for groft uagtsomt, at dette ikke er sket.
På grund af Skatterådets lempeligere vurdering af spekulationsbetingelserne i 2014, må det antages, at der kun kan gennemføres beskatning af gevinster fra før 2015 i relativt oplagte tilfælde.
Det må anbefales at søge professionel bistand med henblik på en nærmere vurdering, hvis man skulle blive mødt med et krav om beskatning af tidligere gevinster.
Fremtiden
Det ser ikke ud til, at der er aktuelle planer om speciallovgivning vedrørende beskatningen af kryptovalutaer. Til gengæld afventes Landsskatterettens afgørelse fortsat. Dette skyldes, at Skatterådets første afgørelse vedrørende kryptovaluta i 2014 blev påklaget.
