Vi søger finansøkonom/financial controller praktikanter med tiltrædelse i januar 2024.
Du er i gang med finansøkonom eller financial controller uddannelsen, og ønsker at specialiserer dig inden for revision – med henblik på at videreuddanne dig til en af fremtidens revisorer.
Hos Kovsted & Skovgård lægger vi vægt på, at du:
- har flair for tal og er udstyret med sund fornuft
- er selvstændig og målbevidst
- er samarbejdsvillig og fleksibel
- er omgængelig og præsentabel
- er indstillet på at yde vores kunder en proaktiv og nærværende service
Praktik hos Kovsted & Skovgård:
Som praktikant hos Kovsted & Skovgård vil du blive en del af et ungt team, i et friskt- og spændende miljø, hvor vi har en travl hverdag med en række daglige udfordringer.
Hos Kovsted & Skovgård forventer vi en del af hinanden, herunder stort engagement, vilje til konstant udvikling og stort medansvar for til stadighed at tilføre og ikke mindst udnytte den viden, der skal være til stede og tilføres organisationen.
Vores grundlæggende tanke er, at Kovsted & Skovgård skal være en lærende organisation, hvor den enkelte medarbejder udover sit individuelle ansvar har et teamansvar, hvor alle medarbejdere er villige til at dele viden med hinanden.
Det er firmaets politik, at medarbejderne er engagerede i forhold til de arbejdsopgaver, som de løser. Engagerede medarbejdere opnås bedst gennem gode fysiske rammer og et arbejdsmiljø, der præges af samarbejde og fleksibilitet overfor medarbejderne.
Vi agerer med udgangspunkt i vores værdier, som nærværende, troværdige, udviklende samt forretningsorienterede, både i forhold til vores kunder og kolleger.
Såfremt du mener, at ovennævnte er noget for dig, hører vi gerne fra dig snarest muligt- og senest 1. maj 2023. Send os din ansøgning med relevante bilag (eksamensbeviser, karaktermeddelelser, anbefalinger, cv m.v.) pr. mail til: bb@kovsted.dk
Ønsker du at vide lidt mere om praktikpladsen og uddannelsen, er du velkommen til at ringe til statsautoriseret revisor René Ferrer Ruiz på tlf. 70 22 09 99.
Kovsted & Skovgård beskæftiger 70 medarbejdere, heraf 7 statsautoriserede revisorer på kontorerne i Risskov, Rønde og Ebeltoft.
Østeralle 8 | 8400 Ebeltoft
Brunbjergvej 3 | 8240 Risskov
Hovedgaden 34, 1. | 8410 Rønde
Tlf. 7022 0999 | mail@kovsted.dk | www.kovsted.dk