Udvalgte regler fra selskabsloven
Motiver for tilbagekøb af egne kapitalandele
Køb og salg med egne kapitalandele kan være en fordel for selskabet i en række forskellige situationer. Det kan blandt andet skyldes et ønske om at tilpasse selskabets kapitalstruktur, fx som et alternativ til en kapitalnedsættelse. Tilbagekøb kan også anvendes som led i aktieaflønning til medarbejderne i selskabet, idet tilbagekøb og salg af egne aktier ofte vil være mere smidigt i forbindelse med til- og fratræden af medarbejdere. Som et sidste eksempel kan nævnes et ønske fra en kapitalejer om at blive købt ud af selskabet, hvor selskabet, i mangel af andre købere til kapitalandelene, kan tilbyde at erhverve sig disse.
Selskabslovens regulering
Reglerne for et kapitalselskabs erhvervelse af egne kapitalandele fremgår af selskabslovens kapitel 12, som består af §§ 196-205.
Essensen af reglerne er følgende.
Erhvervelse, men ikke tegning
Et kapitalselskab kan kun erhverve egne kapitalandele, der i forvejen eksisterer, og kan altså ikke tegne egne kapitalandele i forbindelse med kapitalforhøjelser. Erhvervelse kan ske til både eje og pant.
Desuden kan selskabet alene erhverve kapitalandele, der er fuldt indbetalt, idet selskabet i modsat fald ville have et krav mod sig selv på indbetaling af selskabskapitalen. Konsekvensen heraf ville være, at kapitalandelene reelt ikke blev indbetalt.
Det er muligt at erhverve egne kapitalandele uden vederlag, fx ved gave.
Denne artikels fokus vil dog være erhvervelse mod vederlag.
Erhvervelse af egne kapitalandele mod vederlag
Hvis et kapitalselskab erhverver egne kapitalandele mod vederlag, må selskabet alene anvende midler, der ville kunne anvendes til udlodning af ordinært udbytte. Dette indebærer, at der alene kan anvendes de frie reserver, som fremgår af selskabets seneste årsrapport, selvom selskabet efterfølgende måtte have optjent overskud eller i øvrigt fået frigjort reserver.
Det fremgår ikke entydigt af selskabsloven, om der efter erhvervelsen tillige skal være dækning for selskabskapitalen og selskabets øvrige bundne reserver, som det gælder for udlodning af ordinært udbytte. Erhvervsstyrelsen er af den opfattelse, at dette er tilfældet, idet der ifølge Erhvervsstyrelsen ikke må være forskel på udlodning af ordinært udbytte og erhvervelse af egne kapitalandele på dette område.
Henvisningen til bestemmelsen om udbytte medfører også, at der ikke kan erhverves egne kapitalandele før aflæggelsen af selskabets første årsrapport.
Betydningen af selskabskapitalens størrelse
Et kapitalselskabs besiddelse af egne kapitalandele skal fradrages ved vurderingen af, om selskabslovens krav til selskabskapitalens størrelse er opfyldt. Reglen indebærer, at der ikke kan erhverves egne kapitalandele, såfremt selskabskapitalen efter fradrag af selskabets egne kapitalandele ikke overstiger minimumskravene (40.000 kr. i anpartsselskaber og 400.000 kr. i aktieselskaber).
Bemyndigelse fra generalforsamlingen
For at kunne erhverve egne kapitalandele mod vederlag er det som udgangspunkt et krav, at bestyrelsen (eller direktionen, hvor selskabet enten ikke har en bestyrelse eller har et tilsynsråd) har fået udstedt en bemyndigelse af generalforsamlingen. Denne bemyndigelse skal være tidsbegrænset til maksimalt 5 år. Bemyndigelsen skal indeholde oplysninger om den største værdi, kapitalandele må have, og det mindste og højeste beløb, som selskabet må betale for kapitalandelene. Bemyndigelsen skal – modsat visse andre bemyndigelser – ikke optages i selskabets vedtægter.
Det er dog muligt for bestyrelsen at træffe beslutning om erhvervelsen uden generalforsamlingens forudgående bemyndigelse, hvis det er nødvendigt for at undgå betydelig og truende skade for selskabet. Der gælder i en sådan situation en underretningspligt for bestyrelsen over for generalforsamlingen. Denne underretning skal ske på den førstkommende generalforsamling.
Anvendelse af egne kapitalandele som instrument til gennemførelse af andre dispositioner
Efter selskabsloven er det muligt at anvende egne kapitalandele til at gennemføre andre selskabsretlige dispositioner.
Fælles for alle disse dispositioner er, at det kan ske uden iagttagelse af kravene i selskabslovens §§ 196-198. De enkelte dispositioner vil kort blive gennemgået nedenfor.
For det første kan selskabet tilbagekøbe egne kapitalandele som led i en samlet transaktion, hvor der først sker tilbagekøb og derefter en kapitalnedsættelse. I så fald skal selskabet alene overholde reglerne om kapitalnedsættelser.
For det andet kan selskabet erhverve egne kapitalandele som led i en overgang af formuegoder ved fusion, spaltning og anden universalsuccession.
For det tredje kan selskabet erhverve egne kapitalandele til opfyldelse af en lovbestemt indløsningspligt, som påhviler selskabet. Selskabsloven indeholder kun én bestemmelse, hvor det er selskabet, der har pligt til at indløse en kapitalejer. Dette er tilfældet, hvor kapitalejere har modsat sig visse særligt byrdefulde beslutninger i henhold til selskabslovens § 107, stk. 2.
Endeligt og for det fjerde kan egne kapitalandele erhverves ved køb af fuldt indbetalte kapitalandele på tvangsauktion til fyldestgørelse af en fordring, der tilkommer selskabet. Dette er dog ikke muligt efter undtagelsesreglen, hvis andre bud på tvangsauktionen medfører, at selskabets fordring vil blive fyldestgjort.
Selskabets rettigheder til dets egne kapitalandele
Selskabets erhvervelse giver anledning til at overveje særligt 2 forhold omkring kapitalandelene.
For det første kan selskabet ikke udøve forvaltningsmæssige beføjelser på egne kapitalandele. Det betyder, at selskabet ikke har stemmeret på kapitalandelene, og at kapitalandelene ikke medregnes ved opgørelse af stemme- og ejerandele, fx i forbindelse med vedtægtsændringer. Dette gælder, hvad enten der er tale om erhvervelse eller sikkerhedsstillelse.
For det andet bevarer selskabet de økonomiske beføjelser tilhørende kapitalandelene. Selskabet vil således modtage udbytte på lige fod med de øvrige aktionærer, ligesom selskabet som udgangspunkt kan modtage fondsaktier.
Afhændelse af egne kapitalandele
Der er forskel på reglerne for afhændelse af egne kapitalandele afhængigt af, om de er erhvervet i overensstemmelse med selskabslovens regler eller ej.
Hvis kapitalandelene er erhvervet i overensstemmelse med selskabslovens regler, skal kapitalandelene afhændes, så snart det kan ske uden skade for selskabet. Afhændelsen skal dog senest ske 3 år efter erhvervelsen, medmindre værdien af selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af kapitalandele i selskabet ikke overstiger selskabets frie reserver.
Hvis bestyrelsen beslutter at afhænde egne kapitalandele til selskabets kapitalejere under markedskurs, skal alle de kapitalejere, der eventuelt ikke måtte få tilbudt kapitalandelene, give samtykke til afhændelsen. I modsat fald vil det stride mod den selskabsretlige lighedsgrundsætning.
Hvis kapitalandele modsat ikke er erhvervet i overensstemmelse med selskabslovens regler, skal de afhændes snarest muligt. Her gælder en absolut afhændelsesfrist på 6 måneder. Det samme gælder ved pantsætning i strid med reglerne, idet pantsætningen skal bringes til ophør inden for 6-månedersfristen.
Fælles for begge tilfælde gælder, at hvis kapitalandelene ikke afhændes rettidigt, skal bestyrelsen foranledige en kapitalnedsættelse med disse kapitalandele.
Kapitalnedsættelsen skal ske efter selskabslovens kapitel 11, herunder de gældende procedurekrav for nedsættelse af selskabskapitalen.
