Tak. Du har nu åbnet øjnene igen, og du må konstatere, at ikke meget har ændret sig. Tyngdeloven er ikke ophævet, kaffen i koppen er dog muligvis blevet en anelse koldere – og der er fortsat en virus i omløb.
Julen er ret forude, nytåret kan anes i kalenderen – og vi nærmer os årsdagen for den omfattende nedlukning af samfundet omkring os og store dele af verden.
Vi har måske snart en vaccine, måske ikke (her bortses fra visse præsidenters mirakelkure) – og selv om vi har en vaccine, forsvinder alle de adfærdsregulerende foranstaltninger ikke lige med det samme.
Regnskaberne for 2020
I 2020 har vi haft forlængede frister for indsendelse af regnskaber og selvangivelser for 2019. Herudover har vi haft støtteordninger og muligheder for udsættelse af betalinger af eksempelvis moms til en senere dato end normalt.
Efteråret 2020 har i skrivende stund ikke bragt nogen form for afklaring eller en afslutning på de bump, vi skal over for at komme tilbage til en mere normal hverdag. Virus hærger fortsat hos os, den hærger fortsat i resten af verden, og vi er i øjeblikket mere end almindeligt usikre.
Det kan ikke undgå at få betydning for regnskabsaflæggelsen for 2020. Vi har i form af noter og forklaringer kunnet se i regnskaberne for 2019 (de regnskaber, der er aflagt efter nedlukningen), at den bratte opbremsning i økonomien vil komme til at influere på kommende regnskaber.
Som udgangspunkt er der to situationer, vi skal være opmærksomme på:
- Nogle virksomheders indtjening svigter trods hjælpepakker, tilpasninger og andre forhold, der er udløst af situationen; og vigtige markeder er muligvis faldet bort.
- Nogle virksomheders likviditet og lånemuligheder er ikke tilstrækkelige til at betale regningerne i det tempo, disse forfalder.
I øjeblikket kan vi desværre kun mene, at påvirkningen af nedlukningerne og hjælpepakkerne ikke ophører med regnskabet for 2020. Der vil komme en påvirkning langt ind i 2021, og vi aner med hånden på hjertet ikke, hvornår vi har lagt udfordringerne bag os.
Alt andet lige må vi forvente, at regnskaberne for 2020 i langt de fleste tilfælde ikke vil være præget af rekordomsætning eller stigende indtjening – tværtimod.
Revisoren kommer ind i billedet
I Facit maj-juni 2020 tog vi hul på denne problemstilling ud fra den viden, vi havde ved redaktionens slutning primo maj. Dengang vidste vi om muligt endnu mindre om fremtiden, end vi gør nu (i det omfang, vi kan vide noget om fremtiden).
Vi må konstatere, at arbejdsløshed, detailhandel, konkurser og andre indikatorer har udviklet sig knap så slemt som frygtet. Nogle brancher er tvunget helt i knæ, andre har som følge af Folketingets hjælpetiltag klaret sig ganske godt.
Vi er som revisorer nødt til at være objektive som altid. Vi kan ikke være superoptimister, vi vil ikke være overdrevne pessimister – men en af vores opgaver er (ud over at hjælpe og rådgive vores kunder bedst muligt) at udtrykke en objektiv holdning til de regnskaber, vi erklærer os på.
Lovgivningen påbyder os at udøve en professionel skepsis. Det betyder ikke, at vi skal være negative, men vi skal igennem vores arbejde selvstændigt vurdere, om eksempelvis et årsregnskab giver et rigtigt billede af den virksomhed, regnskabet vedrører.
Én ting er, at vi skal forholde os til, at regnskabslovgivningen er overholdt, og at tallene i regnskabet i al væsentlighed er korrekte. Det er håndterbart i samarbejde med virksomhedernes ansatte og ved udøvelse af den faglige viden, vi skal have.
Den anden side af medaljen er, at vi som følge af lovgivning og internationale standarder også skal forholde os til, om virksomheden har en fremtid. I moderne tale hedder det at tage stilling til ”going concern” – udtrykket på dansk er ”fortsat drift”. Vi holder os på jordoverfladen og anvender den danske version, der ganske klart udtrykker problemstillingen.
Vi kan som revisorer over for regnskabslæserne kun forklare os i vores erklæring, og for overblikkets skyld vil vi her kun omtale de tilfælde, hvor vi udfører revision af årsregnskabet.
Det går slet ikke
I de – heldigvis sjældne – tilfælde, hvor vi ikke kan komme til anden konklusion, end at virksomheden ikke kan overleve, vil vi tage et forbehold herfor i revisionspåtegningen. Dette forbehold medfører, at vi afgiver en såkaldt ”afkræftende konklusion”. Vi skriver direkte, at vi ikke mener, at årsregnskabet giver et retvisende billede, hvis det er aflagt efter det normale princip om fortsat drift.
Dette skyldes normalt, at der ikke er penge eller kreditter til rådighed for virksomheden i tilstrækkeligt omfang til at betale afdrag, lønninger, kreditorer eller lignende. Det betyder også, at årsregnskabet i virkeligheden burde være aflagt efter konkurslovens regler.
Det kan være opfattelsen, at vi herved skubber virksomheden den sidste millimeter ud over kanten – men inden vi afgiver sådan en afkræftende konklusion, har vi med alle midler forsøgt at få afklaret, hvorvidt pengeinstituttet, aktionærerne, kreditorerne eller andre vil give tilsagn om hjælp – og at der er budgetter, der viser en mulighed for at leve videre.
Virksomheden er på gyngende grund, men ikke ude over afgrunden
Denne situation oplever vi ganske ofte – og i det seneste halve års tid oftere end normalt. Det må forventes, at vi ved erklæringen på årsregnskaberne for 2020 ofte vil komme hertil.
Typisk har virksomheden underskud, eller indtjeningen kan ikke dække forpligtelserne til afdrag på lån. Måske har virksomheden negativ egenkapital, måske er den kortfristede gæld betydeligt større end omsætningsaktiverne.
Vi dømmer ikke virksomheden ude. For at undgå at komme til den løsning skal vi være overbeviste om, at der er en mulighed for virksomhedens overlevelse. Derfor vil vi gerne se budgetter, vi vil gerne se lånetilsagn fra pengeinstituttet, og hvis aktionærer eller andre ønsker at støtte, vil vi gerne have en ufravigelig erklæring herom.
Konsekvenser for vores erklæring er en såkaldt ”fremhævelse” af problemstillingen om fortsat drift. Denne fremhævelse forudsætter en note i årsregnskabet, hvor udfordringerne og løsningerne er skitseret (og realistiske). Er der en ledelsesberetning tilknyttet regnskabet, vil der også typisk her være en omtale eller en henvisning til den omtalte note.
Vi vil i fremhævelsen typisk skrive: ”I note X er omtalt forhold, der indikerer, at der er en væsentlig usikkerhed, som kan skabe betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og vores konklusion er ikke modificeret angående forholdet”.
Hermed tager vi ikke afstand fra, at virksomheden kan leve videre – men regnskabslæseren får at vide, at der er en væsentlig risiko for, at virksomheden kan dø en for tidlig død.
Andre situationer
Der kan være virksomheder, der eksempelvis har en negativ egenkapital eller realiserer et betydeligt underskud – og hvor der ikke er en note som anført ovenfor, og hvor vores revisionspåtegning ikke indeholder forbehold eller fremhævelser.
Dette kan tages som udtryk for, at vi på det foreliggende grundlag ikke har fundet anledning til at tro, at virksomheden ikke overlever – og at der efter vores opfattelse ikke er væsentlig usikkerhed herom.
Hermed har vi ikke – som det af og til fejlagtigt antages – udstedt en garanti. Mange forskellige hændelser kan medføre, at en virksomhed uventet bukker under, og hvis disse hændelser ikke med en vis grad af sikkerhed kan forudses, kan de heller ikke påvirke regnskaberne.
Er vi så klogere i 2021?
Man bli’r klogere med alderen (og fattigere med tiden, som C.V. Jørgensen så smukt beskrev det i sangen ”Pligterne kalder”. Vi håber bestemt ikke, at dette fuldt ud gælder vores kunder. Vi kan alle lære lige til den yderste dag, men vi håber bestemt, at vinden vender, og at vi alle igen kan få sikkerhed, indtjening og formue til at drive det erhvervsliv, der i den sidste ende finansierer det samfund, vi alle er en del af på godt og ondt.
Pligterne kalder! Om og om igen …
