Mennesket er klodens mest begavede skabning, og i kraft af vores intelligens har vi udrettet meget og skabt store fremskridt. Om vi er de klogeste skabninger, er nok mere tvivlsomt, og der er vel i sandhedens tjeneste også en del af vores fremskridt, der ikke har været til det bedre. I hvert fald ikke for kloden og alle dens beboere set i et større perspektiv.
Nogle af de emner, der optager det moderne menneske meget, er retfærdighed og ligestilling. Det er i sig selv positivt, men det er bestemt ikke lette emner at få styr på. Retfærdighed og ligestilling er ikke helt så objektive størrelser, som man umiddelbart skulle tro, og derfor er vi heller ikke altid enige om, hvornår noget er retfærdigt, eller om der er reel ligestilling på et område – og her tænkes ikke kun på ligestilling mellem kønnene.
Der kæmpes en endeløs kamp for at skabe det mest retfærdige skattesystem, man kan tænke sig, men der er bare et lille problem: Det er en meget lille del af befolkningen, der kan gennemskue systemet, og det er i hvert fald kun de allermest nørdede skatteeksperter (og det er på ingen måde ment som ond kritik af den gruppe af dygtige mennesker, der beskæftiger sig med skat), der er i stand til at vurdere, om deres årsopgørelse er korrekt. Er det retfærdigt? Er det at stille borgerne lige?
Tilsvarende er regelsættet for aflæggelse af årsrapporter ved at være så kompliceret, at det kræver en uddannelse inden for økonomi at gennemskue, hvad tallene dækker over.
For eksempel er den gæld, der fremgår af regnskabet, ikke det beløb, en virksomhed skylder, fordi etableringsomkostningerne ved låneoptagelsen er modregnet i gælden med henblik på at blive omkostningsført i takt med lånets afvikling. For en teoretiker giver det måske mening, for de fleste andre vil det give bedre mening, at låneomkostningerne omkostningsføres ved optagelsen af lånet, for de penge ser man jo aldrig igen. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om refusion af disse, hvis man indfrier lånet før tid.
På samme måde er reglerne for indregning af omsætningen blevet en kompliceret affære, og der findes masser af andre eksempler på stærkt teoretiske spilleregler i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.
Vores øgede viden og jagten på retfærdighed og ligestilling har altså den triste bagside, at reguleringen af vores samfund er blevet kompliceret. Nogle vil mene urimeligt kompliceret.
Vi har på de følgende sider gjort vores bedste for at skabe klarhed over et lille udpluk af de komplicerede emner, og heldigvis og trods alt også et eksempel på forenkling af et regelsæt. God fornøjelse med læsningen.
