Revisorer er et særligt folkefærd
Selvom den karikerede revisorfigur med strimmelregneren, kuglepenne i skjortelommen og det halvvisne ansigtsudtryk efterhånden er historie, er der noget, revisorer fortsat er fælles om: efterlevelse af 5 grundlæggende etiske principper.
|
Etiske principper
|
I den danske revisorlovgivning er de 5 principper suppleret med et krav om at udvise professionel skepsis. Det vender vi tilbage til.
Revisor skal hertil optræde som ”offentlighedens tillidsrepræsentant”, når der udføres arbejde, som munder ud i afgivelse af en eller anden form for erklæring, hvor revisor udtrykker sikkerhed om erklæringsemnet. Begrebet blev indført i lovgivningen tilbage i 1994 med det formål at øge tilliden til revisorstanden og understrege revisors uafhængighed. Intentionen var ligeledes at medvirke til at skabe forståelse for revisors opgaver og rolle.
Erklæringsafgivelse sker altid under iagttagelse af hensyn til både kunden og kundens omgivelser (myndigheder, medarbejdere, kreditorer, investorer), som jo meget vel kan have modstående interesser i forhold til virksomhedens ledelse. Denne unikke rolle er forbeholdt godkendte revisorer og betyder, at revisor er underlagt særlige spilleregler.
Er det nu nødvendigt?
Når revisors kunder indimellem undrer sig over revisors gøren og laden, skyldes det både en forståelses- og forventningskløft, som er oparbejdet igennem adskillige årtier. Revisorer agerer i forhold til et omfattende og kompliceret regelsæt og optræder både på armslængde af kunden, men også som dennes rådgiver. Det skaber grobund for misforståelser og undren over revisors adfærd.
Revisorer er omfattet af de samme spilleregler som bankerne, når det gælder hvidvasklovgivningen. Det betyder, at man som kunde i en revisionsvirksomhed vil skulle igennem en KYC-procedure (kundekendskabsprocedure), som bl.a. omfatter afgivelse af visse kontroloplysninger som fx kan omfatte udlevering af kopi af pas og sundhedskort.
Stort set alle opgaver, der aftales mellem en kunde og revisor, skal ledsages af et aftalebrev, hvori ansvarsfordeling mv. mellem kunden og revisor er beskrevet. På erklæringsopgaver er der krav om udarbejdelse af et sådant aftalebrev.
Under udførelsen af sit arbejde med fx en revisionsopgave, vil revisor skulle planlægge og udføre arbejdet på en sådan måde, at der opnås tilstrækkelig (høj) grad af sikkerhed for de konklusioner, revisor når frem til i sin erklæring. På andre opgavetyper skal der foretages andre og færre undersøgelser og handlinger, fordi revisors erklæring alene afgives med begrænset sikkerhed. Ved erklæringsopgaver, hvor revisor fx udelukkende har ydet assistance med opstilling af et regnskab, afgives en erklæring uden sikkerhed.
Forvirret? Det er der bestemt ikke noget at sige til, for netop her er vi helt inde ved kernen i problemstillingen omkring forståelses- og forventningskløften.
Mange kunder – og for den sags skyld andre interessenter, der gør brug af revisors ydelser – betragter revisors tilstedeværelse som en statisk størrelse. Hvis der er afgivet en revisorerklæring, er opfattelsen, at der er skabt sikkerhed, og denne sikkerhed kan ikke gradbøjes.
Her er det imidlertid vigtigt at forstå indholdet og ansvaret bag de forskellige erklæringsopgaver, som revisor udfører.
Der er stor forskel på det arbejde, revisor udfører før sin erklæringsafgivelse på fx et regnskab, alt efter om der udføres revision eller blot regnskabsmæssig assistance. Ved revision vil revisor bl.a. typisk være til stede ved den årlige varelageroptælling, medens det ikke er tilfældet, når der udelukkende udføres regnskabsmæssig assistance. Kunden vil ligeledes opleve en langt højere grad af forespørgsler, undersøgelser, efterspørgsel af dokumenter mv. fra revisors side, når der udføres revision kontra regnskabsmæssig assistance. Denne forskel er nødvendig, fordi den opnåede sikkerhed for revisors erklæringsafgivelse er væsentlig forskellig ved de alternative erklæringstyper.
Det kan være svært at læse og forstå revisors forskellige erklæringer. Forbehold eller fremhævelser skal indarbejdes i overensstemmelse med reglerne herom. Der skal gives de nødvendige og krævede oplysninger i erklæringen, og her vil det ofte være relevant at få uddybet de bagvedliggende forhold. Det vil revisor typisk gøre i en skriftlig rapportering til ledelsen i kundevirksomheden.
Den skeptiske revisor
Som nævnt indledningsvist i artiklen, skal revisor være udstyret med professionel skepsis under udførelsen af sit arbejde. Selvom kravet principielt kun omfatter udvalgte erklæringsopgaver som fx revisionsopgaver, er det velkendt, at revisorer ofte kan forekomme insisterende og kritiske i dialogen med ledelsen i kundevirksomheden. Forklaringen er ganske enkelt, at revisor passer sit arbejde og gør præcis det, lovgivningen foreskriver.
I langt de fleste tilfælde vil ledelsen acceptere, at grundlæggende personlige dyder hos revisor som fx troværdighed, retfærdighed og ansvarlighed er nødvendige for revisors arbejde. Det gælder også, når man møder den skeptiske revisor.
Den uafhængige revisor
Når revisor skal udfylde rollen som offentlighedens tillidsrepræsentant, er det helt fundamentalt, at revisor ikke er i et afhængighedsforhold til sin kunde. Derfor er revisor pålagt lovgivningsmæssige krav til sikring af opretholdelse af tilstrækkelig uafhængighed.
Det er åbenlyst, at revisor ikke kan optræde som uafhængig, hvis der fx løses opgaver for et nært familiemedlem. Det er ligeledes oplagt, at revisor ikke kan handle med kunder på vilkår, der adskiller sig fra de vilkår, en almindelig ”forbruger” vil kunne opnå. Revisor vil derfor mange gange skulle takke nej til at indgå i såkaldte forretningsmæssige forbindelser med sine kunder alene på grund af kravet til uafhængigheden.
Det kan nogle gange være svært at forstå, hvis din revisor virker lidt reserveret og måske endda afvisende i forhold til dit gode tilbud om at låne dit sommerhus eller komme med på en eksklusiv jagtoplevelse i Skotland. Revisor skal også være påpasselig med at indgå i venskabsrelationer eller tilbagevendende fritidsaktiviteter med forretningsforbindelser.
Forklaringen skal findes i kravene til revisor om at optræde helt uafhængig af sin kunde, når der udføres erklæringsopgaver som fx revision for samme kunde.
Spørg din revisor!
Revisorer er også en slags mennesker. Naturligvis sagt med et lille glimt i øjet.
Tag en snak med din revisor, når og hvis du synes, der er brug for en forklaring på revisors adfærd. Dialogen vil sandsynligvis skabe forståelse for, ”hvorfor din revisor er sådan”!
