ESG

29. september 2023

Den lille forkortelse ESG bliver nævnt med stadig større hyppighed, men for mange er kendskabet til ESG begrænset, og ESG-agendaen er stadig noget uklar. ESG står for Environmental (miljø), Social (sociale forhold), Governance (god ledelse), og ESG-rapporteringen – også kaldet bæredygtighedsrapporteringen – er en videreudvikling af den redegørelse for samfundsansvar, som store virksomheder skal udarbejde, ofte kaldet CSR-rapportering.

Lovgivningen på ESG-området er lige om hjørnet for de største virksomheder, og det vil hurtigt stille krav til deres værdikæder og dermed også de mange SMV’er, som er fundamentet i det danske erhvervsliv. Som virksomhed kan man derfor forvente, at kunder og omverdenen i løbet af kort tid vil stille krav om ESG-data, hvis ikke de allerede har gjort det. Den gode “nyhed” er, at det ikke behøver at være så komplekst for de mindre virksomheder at komme i gang med den frivillige rapportering – vi giver i denne artikel et overskueligt indblik.

Er det kun et nødvendigt onde for virksomhederne?

Der hersker en vis forbeholdenhed overfor nødvendigheden af at bekymre sig om ESG-data som SMV’er, og flere har fejlagtigt den opfattelse, at ESG er noget konsulenter har opfundet for at tjene flere penge. Lad os slå helt fast, at det er det selvfølgelig ikke – det er et krav, der fremgår af et EU-direktiv. Og hvis ESG bruges rigtigt, kan det være et stærkt strategisk værktøj for den enkelte virksomheds videre udvikling og potentiale.

ESG-rapporten kan med historiske udviklingsdata og målsætninger for det kommende år sammenholdt med overordnet strategi og bæredygtighedsstrategi give interessenter et godt indblik i, hvor virksomheden befinder sig mht. den bæredygtige agenda. Hermed kan rapporten også hjælpe til, at virksomheden fremtidssikrer og tilpasser sig de skærpede krav, som betyder, at store virksomheder fra 2024 skal udarbejde bæredygtighedsrapportering, hvilket vil have en afsmittende effekt på SMV´erne, som vil opleve efterspørgsel på data fra disse store virksomheder, pengeinstitutter eller investorer.

Hvordan SMV’er vil blive påvirket af de nye lovkrav

I og med at det for de største virksomheder i regnskabsklasse D og regnskabsklasse C (stor) pr. 1. januar 2024 bliver et lovkrav at rapportere på mange flere og tvungne ikke-finansielle data, får de behov for at indhente flere af disse data fra deres værdikæde, herunder leverandører af alle former for indkøb til virksomheden, og dermed rammes SMV´erne.

Hvordan den første ESG-rapport bliver til

Som SMV kan man starte sin frivillige ESG-rapport med at rapportere på 15 parametre udvalgt af FSR, Nasdaq Copenhagen og Finansforeningen. De 15 parametre ses i skemaet nederst på siden.

Ved at starte med de 15 parametre og tilføje de dele af scope 3, som man har data på, er man godt på vej. Og er dette så tilstrækkeligt? Nej, ikke i det lange løb, men til at starte med er det.

Ud over at rapportere på de ovennævnte data vil det være en god ide at gøre sig nogle overvejelser, før man kaster sig over de mange data, som størstedelen af virksomhederne i dag har til rådighed. Man kan starte med at spørge sig selv om, hvorfor man vil lave ESG-rapportering. Motivationen for at påbegynde ESG- rapportering kan fx være:

  • Krav fra kunder, pengeinstitutter eller investorer
  • Et ønske om en mere strategisk og målbar retning i det bæredygtige arbejde
  • Behov for øget finansiering fra fx banker eller investorer
  • Behov for at stå stærkere ift. rekruttering af nye medarbejdere.

Næste skridt er at få overblik over, hvilke data man har til rådighed. Har man de data, der er nødvendige?

  • Vurdér, om der er nok data til at komme i gang.
  • Kortlæg, hvordan man vil indsamle data og beskriv det, så der kommer konsistens i de efterfølgende års dataformater.
  • Overvej at tilføje relevante data til rapporteringen, hvis der er branchespecifikke behov for at rapportere på særlige data for at imødekomme kundekrav eller for at differentiere sig fra konkurrenterne.

De 15 ESG-nøgletal er:

Enhed

Mål

2021

2020

2019

2018

2017

Environment – miljødata

CO2e, scope 1

Tons

4.200

4.389

4.479

4.658

4.751

4.870

CO2e, scope 2

Tons

2.500

2.679

2.734

2.843

2.900

2.973

Energiforbrug

GJ

48.000

48.619

49.611

51.595

52.627

53.943

Vedvarende energiandel

%

52

51

49

46

39

32

Vandforbrug

m3

1.325

1.352

1.380

1.435

1.464

1.501

Social – sociale data

Fuldtidsarbejdsstyrke

FTE

4.450

4.498

4.510

4.690

 4.971

5.369

Kønsdiversitet

%

40

40

38

37

33

32

Kønsdiversitet for øvrige ledelseslag

%

33

30

31

24

22

17

Lønforskel mellem køn

Gange

1

1,2

1,2

1,2

1,3

1,4

Medarbejderomsætningshastighed

%

10

11

11

12

12

13

Sygefravær

Dage/FTE

4,5

5,3

5,4

5,6

6

6,4

Fastholdelse af kunder

%

88

85

87

83

81

79

Governance – ledelsesdata

Bestyrelsens kønsdiversitet

%

33

33

33

17

0

0

Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder

%

98

95

92

92

90

92

Lønforskel mellem CEO og medarbejdere

Gange

22

23

22

21

21

20

 

Beskriv til- og fravalg i data

Ligegyldigt hvilke data man har valgt eller fravalgt at rapportere på, er det væsentligt, at man beskriver hhv. til- og fravalg. Det giver troværdighed, og på længere sigt bliver det også et krav. Meget få virksomheder er perfekte fra dag 1, så argumentationen for valgene er væsentlige for at give den fornødne transparens og autenticitet for virksomheden. Hvis muligt kan det anbefales at tage data med for 2-3 år, så den historiske udvikling kan læses.

Lav målsætninger for det kommende år

Endelig har det stor betydning, at man laver målsætninger for det kommende år. Målene skal være baseret på virksomhedens strategi og bæredygtighedsstrategi, så interessenter har mulighed for at se, hvordan man ønsker at arbejde målrettet for at forbedre sig, eller hvor man ønsker at forberede sig på ændringer inden for områder, man ikke selv er herre over, som fx miljøet eller samfundet. Beskriv valg og målsætninger, så der kommer en rød tråd i hele rapporteringen. Vær realistisk, men også ambitiøs, og skulle det ske, at en eller flere af målsætningerne ikke nås, skal det være muligt at give en saglig forklaring på, hvorfor det ikke blev nået, og hvad man har tænkt sig at gøre fremover.

Det er vigtigt at huske at få beskrevet, hvordan man henter data, laver beregninger mv., så man kan trække sammenlignelige data og på forespørgsel fra revisor kan vise fremgangsmåden. Det er den eneste måde, der kan sikre konsistens i data, så man ikke kommer galt afsted, når der på sigt også skal ske 3.parts-valideringer.

Kan de finansielle og ikke-finansielle data supplere hinanden for en større indsigt?

Svaret er ja, men udover at de kan skabe en bedre indsigt i, hvor virksomheden bevæger sig hen, kan de også medvirke til øgede markedsmuligheder ved at imødekomme de nye krav. Tag derfor meget gerne revisor med på råd, før arbejdet med udvælgelse af data igangsættes.

Tilpasning af ESG-rapport til CSRD

Er man på forkant med ESG, vil det være en god idé at genoverveje, hvordan den kommende lovgivning vil påvirke virksomheden og de krav, som følger med:

  • Krav fra nuværende kunder eller nogle man fremover gerne vil handle med
  • Om man ønsker at være yderligere på forkant med lovgivningen, og hvordan man bliver det
  • Om man ønsker øget strategisk fokus og målbar retning på det bæredygtige felt og vil tilføje yderligere data til sin nuværende rapportering, som imødekommer de nye krav
  • Finansieringsbehov fra banker eller investorer, som kommer til at kræve yderligere data i rapporteringen
  • Hvordan man står i forhold til at tiltrække nye medarbejdere.
Tilbage til oversigt