Brexit er skidt for dansk, europæisk og britisk erhvervsliv. Det er godt, at der trods alt blev indgået en aftale, men den nuværende situation er langt fra så attraktiv, som da briterne var med i fællesskabet. En omvendt handelsaftale er nok den bedste måde at beskrive situationen på – man rejser barrierer og besværliggør udgangspunktet. Derfor er det relevant at vide, hvad hovedpunkterne i aftalen er, så man ikke bliver stillet dårligere end højest nødvendigt i nuværende eller kommende handelsforhold med vores britiske venner.
Ved midnat den 31. december 2020 udløb overgangsperioden for samarbejdet mellem Storbritannien og EU. Kort forinden – nemlig den 24. december – blev der indgået en aftale mellem parterne for det fremtidige forhold. Det var i 11. time, og selv om mange virksomheder havde forberedt sig på, at der ikke kom en aftale, fanger bordet nu. Hvor store udfordringer, man står over for, afhænger naturligvis af, hvilken type virksomhed man har, og hvor meget man er involveret med britiske kunder, leverandører, medarbejdere eller andet.
Derfor er der grund til, at danske virksomheder forholder sig til indholdet i den nye handelsaftale. Aftalen er 1248 sider lang og regulerer en lang række forhold, så der er nok at gå i gang med, og denne artikel vil ikke kunne dække det hele. Der er dog nedenfor nogle hovedpunkter, det er godt at være opmærksom på, samt henvisninger til, hvor man kan få mere hjælp.
Den frie bevægelighed for varer ophører
Der kommer ingen toldtariffer eller kvoter på handlen mellem Storbritannien og EU. Der skal således ikke betales told på varer, som bevæger sig mellem EU og Storbritannien (hvis varen har oprindelse et af de to steder), og der kommer heller ikke grænser for, hvor meget af en vare der må bevæge sig mellem disse to enheder. Det er en meget positiv og afgørende del af aftalen.
Den frie bevægelighed ophører imidlertid, og der skal derfor alligevel dokumenteres, registreres og toldbehandles, selv om der ikke skal betales told. Herunder skal der også redegøres for varens oprindelsesland. Der er altså tilført en masse papirarbejde, som ikke var nødvendigt tidligere.
Selv om reglerne i Storbritannien og EU ikke umiddelbart adskiller sig ret meget lige nu, skal man formelt overholde Storbritanniens krav for at kunne sælge varer i Storbritannien. CE-mærket vil ikke være gældende i Storbritannien, og CE-mærkning kan ikke testes i Storbritannien med henblik på salg på det indre marked. Der er dog undtagelser for en række varer, hvor CE-mærket anerkendes indtil 1. januar 2022, og der vil også være særregler for Nordirland. Dette er administrativt bøvlet, men problemet kan blive endnu større, hvis briterne ændrer deres regler, så de afviger meget fra dem, vi har i det indre marked.
Den frie bevægelighed for tjenesteydelser og personer ophører
Aftalen mellem EU og Storbritannien er til sammenligning med andre handelsaftaler ret ambitiøs på serviceområdet. Der er derfor en række aftaler om markedsadgang og ikke-diskrimination. Dette ændrer dog ikke ved, at den frie bevægelighed ophører, og at det derfor bliver mere besværligt og byrdefuldt at levere tjenesteydelser i Storbritannien. Som udgangspunkt vil man fremover skulle søge om at kunne udføre en tjenesteydelse i Storbritannien, men der er undtagelser for visse udstationeringer og kortvarige arbejdsophold.
Det samme gælder naturligvis den anden vej for tjenesteydelser, som Storbritanniens virksomheder leverer inden for EU’s indre marked. Det er fortsat meget uklart, hvilke krav der vil knytte sig til leveringen af tjenesteydelser, men det står helt klart, at situationen fremover vil være mindre gunstig end den frie bevægelighed, vi kender i dag.
En anden ting, som kan komplicere leveringen af tjenesteydelser i Storbritannien væsentligt, er, at gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (stort set) ikke er med i aftalen. Det betyder, at der som udgangspunkt skal gives tilladelse, før medarbejdere fra EU kan udføre deres arbejde i Storbritannien, hvis det specifikke erhverv er reguleret.
Den frie bevægelighed for data ophører
EU har ikke udstedt en såkaldt tilstrækkelighedserklæring. Det betyder, at overførsel af persondata mellem EU og Storbritannien kan være problematisk. Der er dog indgået en midlertidig aftale, der gælder indtil 1. juli 2021. Denne aftale skal sikre, at der er tid til at indgå en aftale om tilstrækkelighedserklæringerne. Hvis aftalen ikke kommer på plads, vil en række virksomheder stå med konkrete udfordringer i forbindelse med deres dataoverførsler til Storbritannien.
Samlet set er det rettidig omhu at kende de udfordringer, der kommer i kølvandet på Brexit, hvis man har aktiviteter, der inkluderer Storbritannien. Fremover vil der være en del barrierer, der får en dårlig indflydelse på britisk og europæisk økonomi, men der er naturligvis en ambition om, at man med tiden kan løse de konkrete problemer og fjerne flest mulige af de hindringer, der nu er opstået.
Man kan finde flere oplysninger på Dansk Erhvervs hjemmeside, www.danskerhverv.dk.
