Tillad lederskribenten at fremsætte en lille teori: Det har vist sig, at der findes enkelte borgere i en ikke nærmere angivet udkant af landet, der har gennemskuet det nuværende skattesystems mange satser og beregningsmodeller. Det kan vores politikere naturligvis ikke have siddende på sig, så derfor er der nu indført en række nye satser med et utal af indfasningsperioder og særlige rettigheder for særlige grupper i særlige perioder. Så er den ged barberet!
Nu er der i hvert fald absolut ingen, der vil være i stand til at gennemskue deres årsopgørelse, og det er nok også det bedste. For med Skattestyrelsens succesrate med IT-systemer er det vel en reel risiko, at årsopgørelserne ikke i fuld udstrækning afspejler resultatet af de unødigt komplicerede regler på skatteområdet.
Var det mon ikke bedre at droppe millimeterretfærdigheden og i stedet indføre et system, alle – eller i hvert fald de fleste – forstår? Ville det i øvrigt ikke samtidig være mere retfærdigt, for hvem synes, det øger retfærdigheden at være deltager i et spil, hvor ingen kan gennemskue reglerne?
Retfærdigheden – som vel i denne sammenhæng i virkeligheden er et dæknavn for omfordeling af midlerne i samfundet – kunne så håndteres via måden samfundet anvender midlerne på. Det gør vi sådan set allerede i forvejen. Desværre er omfordelingsreglerne lige så komplicerede som opkrævningsreglerne, så der er heller ikke ret mange, der fatter, hvornår man er berettiget til en offentlig ydelse eller ej.
Flad og gennemskuelig skat, tak. Færre og forståelige regler for offentlige ydelser, tak. Meget mindre bureaukrati, mange tak!
Og skulle vi så ikke anvende al den frigivne tid på at passe bedre på børn, gamle, syge og alle vi andre, der bare prøver på at passe vores arbejde. Jeg vover den påstand, at den reelle velfærd kunne øges betragteligt, hvis vi brugte pengene på velfærd i stedet for bureaukrati, og mon ikke vi så alle kunne se igennem fingre med, at en enkelt borger eller to ikke blev behandlet på fuldstændig samme måde som alle andre. Faktisk taler vi rigtig meget om individuelt tilpassede løsninger, men vi prøver alligevel at presse disse løsninger ind i et endeløst virvar af love, bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, kontrolskemaer, tilsyn…
Nogle fristes måske til at tro, at denne lederskribent gerne vil have fortiden tilbage. Det er dog på ingen måde tilfældet, men lad os droppe ligningen udvikling
= indvikling og i stedet arbejde med en ny ligning: udvikling = forenkling.
Ovenstående kommer til at stå som de afsluttende ord i lederen i Facit, som magasinet har set ud i 30 år. Fremover vil informationer fra din revisor komme løbende og dermed være mere aktuelle. Meget mere herom senere.
God fornøjelse med den afsluttende læsning af Facit.
