Redaktionsslutdato: 25. april 2019
58 % af alle små og mellemstore virksomheder har fejl i det regnskab, de indberetter til skatteforvaltningen. Det vil sige, at hvis du møder en mand på gaden, og han fortæller dig, at han har sin egen virksomhed, så er der statistisk set større sandsynlighed for, at han har rod i sit regnskab, end at han ikke har.
Skal vi være tilfredse med det? Nej, det mener jeg bestemt ikke – og det mener jeg hverken som skatteyder eller folketingsmedlem og slet ikke som skatteminister!
Jeg mener, at vi skal gøre noget politisk. Spørgsmålet er hvad? Et oplagt svar er at kigge på kravene til virksomhedernes brug af revisorer.
Revisorerne er det første forsvar imod fejl
Selv om over halvdelen af de små og mellemstore virksomheder har fejl i deres regnskaber, så er det ”kun” ca. 10 %, der bevidst forsøger at snyde med skat eller moms.
Det fortæller mig, at langt de fleste af de små og mellemstore virksomheder har hjertet på rette sted. Men mange af dem har brug for en hjælpende hånd. Det kunne eksempelvis være revision.
Revisorer er nemlig den første forsvarslinje, vi har imod fejl, når virksomhederne bevæger sig ind i regnskabets jungle af rubrikker og begreber. Rubrikker og begreber, der kan forvirre selv skarpe og dygtige iværksættere.
Vi ved, at de regnskaber, der har været i hænderne på en revisor, generelt har færre fejl, end dem, der ikke har. Og det er faktisk uanset, om revisorerne har foretaget en decideret revision af regnskabet, eller om revisoren blot har hjulpet med review eller assistance.
Derfor er en udvidelse af revisionspligten ikke det eneste gangbare politiske tiltag. I mange tilfælde vil bare en hjælpende hånd fra en revisor skabe stor værdi.
Vores indsats skal være fokuseret
Som liberal skatteminister vil jeg virksomhederne det bedste. Derfor ønsker jeg ikke at pålægge dem krav, som vil bremse deres vækst og virkelyst unødigt.
Vi politikere på Christiansborg er godt i gang med at drøfte kravene til brugen af revisorer, og jeg håber på en løsning, hvor det ikke bare er virksomhedens størrelse, der afgør, hvilke krav vi stiller.
Hvis myndighederne eksempelvis vurderer, at der er risiko for, at en virksomhed enten har eller vil overtræde regnskabslovgivningen, så kunne et konkret initiativ være at give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at pålægge en sådan virksomhed at få tjekket sin bogføring og sit regnskab af en godkendt revisor.
Det er for mig helt afgørende, at vi fokuserer indsatsen frem for at skyde med spredehagl. Ideelt set kommer vi i land med en løsning, som ikke unødigt øger kravene til de virksomheder, der i forvejen har styr på regnskabet, men derimod får de rigtige virksomheder til at spørge: ”Er der en revisor til stede?
