Selv om interessen for at indgå nye renteswapaftaler har været for nedadgående, er der fortsat en del virksomheder og foreninger – særligt andelsboligforeninger – der har en tidligere indgået renteswap og derfor skal have den med i regnskabet.
Den typiske renteswap har som det helt overordnede formål at ”bytte” en variabel rentebetaling på et realkreditlån ud med en fast rente. Et instrument mange over tid har benyttet sig af med henblik på at gardere sig mod store renteudsving på variabelt forrentede lån.
Når en renteswap indregnes i årsregnskabet, skal det ske til en såkaldt dagsværdi. Årsregnskabsloven definerer, hvad der helt overordnet forstås ved dagsværdi. Med hensyn til indregningen af en renteswap har det i efterhånden mange år været almindeligt accepteret, at den værdi, der lægges til grund for indregningen, svarer til den værdi, pengeinstituttet oplyser om pr. balancedagen. Denne værdi – ”basisværdien” – svarer til, hvad det koster at indfri swappen.
Denne praksis er imidlertid blevet udfordret af Erhvervsstyrelsen, og af et svar fra erhvervsministeren til Folketingets Erhvervsudvalg i november 2020 fremgår det, at dagsværdien af en renteswap ikke kan sidestilles med ”indfrielseskursen”.
Hvad betyder det så for den helt almindelige virksomhed, som måtte have en renteswap?
Efter al sandsynlighed vil det ikke få den helt store betydning, men der er god grund til, at virksomhedens ledelse – eventuelt i samarbejde med revisor – ser nærmere på de faktorer, der kan være medvirkende til at udløse et krav om en justering af den værdi, banken har oplyst.
Særligt i de situationer, hvor pengeinstituttet har utilstrækkelig sikkerhed for sit tilgodehavende hos virksomheden, og virksomheden – fx som følge af de afledte økonomiske konsekvenser af coronakrisen – er økonomisk dårligt stillet, vil der være behov for skærpet opmærksomhed i forhold til værdiansættelsen af en renteswap.
Dagsværdifastsættelse af en renteswap sker ved udøvelse af et regnskabsmæssigt skøn. Behovet for at justere på den værdi, pengeinstituttet har oplyst, afhænger af, om en justeret værdi vil være væsentlig forskellig fra det indfrielsesbeløb, pengeinstituttet oplyser om. Udøvelse af regnskabsmæssige skøn foretages af virksomhedens ledelse. Revisor kan tages med på råd i denne proces.
Den gode nyhed er, at andelsboligforeninger, landbrugsvirksomheder og andre virksomheder i regnskabsklasse A kan fortsætte den eksisterende praksis på området – altså indregning af værdien af en renteswap svarende til den værdi, som pengeinstituttet har oplyst. Der skal oplyses om anvendelse af denne ”basisværdi” i årsregnskabet.
