Højesteret har afsagt en dom, der beskatter en hovedanpartshaver af tre aktionærlån på hver 200.000 kr., som løbende var blevet tilbagebetalt til selskabet.
Hævninger og tilbagebetalinger via mellemregningskontoen
Sagen drejer sig om en eneanpartshaver, der i 2013 hævede 200.000 kr. via en mellemregningskonto, hvilket betød, at selskabet fik et tilgodehavende hos hovedanpartshaveren af cirka samme størrelse. Efterfølgende tilbagebetalte hovedanpartshaveren beløbet, der blev indsat på mellemregningskontoen. Senere hævede han igen 200.000 kr., og på ny tilbagebetalte han gælden til selskabet. Samme procedure foretog han endnu engang.
Skattestyrelsen beskattede hovedanpartshaveren af de tre hævninger på hver 200.000 kr., idet hævningerne indebar, at selskabet fik et tilgodehavende af cirka tilsvarende størrelse.
Højesteret fandt, at der, i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd og lovbemærkningerne hertil, var hjemmel til at beskatte anpartshaveren af hævningerne på mellemregningskontoen i det omfang, selskabet ved den enkelte hævning fik et tilgodehavende eller et forøget tilgodehavende hos anpartshaveren.
Den af Skattestyrelsen foretagne forhøjelse med 600.000 kr. var således sket med rette.
Kommentarer
Dommens resultat er desværre ikke overraskende, men det kan være svært at forstå, at når man foretager en hævning (etablerer et lån) og bliver beskattet af lånet på det tidspunkt, lånet opstår, og lånet senere tilbagebetales, så skal man beskattes endnu engang, når man på ny hæver det ”samme” beløb. Årets hævninger/lån beskattes således efter et bruttoprincip, hvor der ikke tages hensyn til ind-/tilbagebetalingerne.